Drømmer du om at samle ligesindede omkring en fælles sag eller interesse? Så kan det være, at du har overvejet at starte en forening. I Danmark findes der flere forskellige typer foreninger, hver med sine egne regler og krav. Det kan hurtigt blive uoverskueligt at finde rundt i, hvilke love og retningslinjer der gælder for netop din forening.

I dette blogindlæg giver vi dig et klart overblik over de vigtigste regler og krav, du skal kende, når du enten opretter eller driver en forening. Uanset om det drejer sig om vedtægter, momsregistrering eller bestyrelsesansvar, guider vi dig gennem de vigtigste punkter, så du kan sikre, at din forening overholder lovgivningen og fungerer optimalt.

Hvad er en forening?

En forening eller en klub er en sammenslutning af personer, der deler en fælles interesse eller et fælles formål. I Danmark har vi foreningsfrihed, hvilket betyder, at alle har ret til at stifte en forening, hvor foreningens aktiviteter og formål er lovlige. Vi har derfor her i landet mange tusinde foreninger med forskellige formål, f.eks. idrætsforeninger, uddannelsesforeninger, andelsboligforeninger og mange flere. Fælles for dem er, at stifterne har en fælles interesse i at samarbejde om at opfylde et bestemt formål.

Fordele ved foreninger

Foreninger spiller en vigtig rolle i samfundet og giver mennesker mulighed for at samles om fælles interesser, værdier eller formål. En af de største fordele ved en forening er fællesskabet – foreningens medlemmer kan støtte hinanden, dele viden og arbejde sammen om at opnå fælles mål. Derudover kan foreninger søge økonomisk støtte gennem fonde og offentlige tilskud, hvilket kan styrke deres aktiviteter. Endelig giver en formel foreningsstruktur større legitimitet og mulighed for at skabe varige initiativer, der kan gøre en reel forskel.

Fem forskellige typer foreninger

Der findes fem hovedtyper af foreninger i Danmark, som hver skal leve op til egne regler og krav. Der er her tale om følgende:

1. Almindelige foreninger (ikke-erhvervsdrivende forening)
2. Frivillige foreninger
3. Foreninger med begrænset ansvar (erhvervsdrivende foreninger)
4. Andelsboligforeninger
5. Særlige foreninger

Du kan læse mere om de forskellige typer foreninger her.

‍

Overordnede krav og regler for foreninger

For at blive anerkendt for en forening i juridisk forstand skal følgende grundkrav opfyldes:

Vedtægter: Foreningen skal have et sæt vedtægter, der beskriver foreningens formål, medlemskriterier, ledelsesstruktur, mødeprocedurer og procedurer for vedtægtsændringer og opløsning.

Ledelse: Der skal være en ledelsesstruktur, typisk en bestyrelse, der varetager den daglige drift.

Medlemmer: Foreningen skal bestå af mindst to medlemmer.

Økonomi: Foreningens økonomi skal være adskilt fra medlemmernes personlige økonomi.

Stiftelsesmøde: Der skal afholdes en stiftende generalforsamling, hvor vedtægterne godkendes, og bestyrelsen vælges.

Ikke alle foreninger skal følge de samme regler. Det er f.eks. ikke alle foreninger, der er regnskabspligtige, og det er ikke alle foreninger, der skal have et CVR-nummer. Det er foreningens formål og aktiviteter, der spiller en rolle i forhold til om foreningen skal registreres hos Erhvervsstyrelsen.

En forening skal registreres, hvis den:

• er erhvervsdrivende, og medlemmerne har begrænset ansvar.
• har ansatte, der modtager løn.
• modtager offentlige tilskud.
• skal momsregistreres.
• eksporterer eller importerer varer eller tjenester.

Registrering sker hos Erhvervsstyrelsen via Virk.dk.

‍

Almindelige foreninger

En almindelig forening er typisk ikke skattepligtig, og de skal derfor som udgangspunkt ikke registreres. Du kan dog vælge at gøre det alligevel.

Hvis den almindelige forening er skattepligtig, skal den registreres hos Erhvervsstyrelsen og have et CVR-nummer. Når foreningen registreres, skal følgende oplyses:

• Navn og adresse på foreningen
• Branchekode
• Om der er skattemæssige pligter (f.eks. moms)
• A-skat, AM-bidrag og ATP (hvis der er ansatte i foreningen)
• Regnskabsår
• Foreningens startdato

Derudover skal foreningens vedtægter, en liste over bestyrelsesmedlemmer og et referat fra generalforsamlingen også vedhæftes.

Frivillige foreninger

Frivillige foreninger skal ikke have et CVR-nummer, medmindre den ønsker at søge tilskud fra det offentlige. De kan ikke have ansatte, der får løn, og foreningen kan derfor ikke være tilmeldt A-skat, AM-bidrag eller ATP. Frivillige foreninger kan heller ikke opkræve moms.

Foreninger med begrænset ansvar

Foreninger med begrænset ansvar har regnskabspligt og skal indberette årsrapporter. De skal således registreres hos Erhvervsstyrelsen, hvor de skal opgive følgende oplysninger:

• Navn og adresse
• Stiftelsesdato
• Branche
• Medlemmer af ledelsen
• Hvem, der er tegningsberettiget
• Foreningens formål
• Regnskabsår
• Bekræftelse af, at foreningen som minimum har to medlemmer

Derudover skal foreningens vedtægter og foreningens stiftelsesdokument indsendes.

‍

Andelsboligforeninger

Andelsboligforeninger er som udgangspunkt skattepligtige efter selskabsskatteloven, og de skal derfor registreres hos Erhvervsstyrelsen.

Ved registrering af en andelsboligforening skal følgende oplyses:

• Navn og adresse
• Registrering for skattemæssige pligter (f.eks. moms)
• Registrering for A-skat, AM-bidrag og ATP (hvis der er ansatte i foreningen, f.eks. viceværter)
• Regnskabsår
• Startdato

Derudover skal foreningens vedtægter, en liste over bestyrelsen og et referat fra generalforsamlingen også vedhæftes.

Særlige foreninger

Særlige foreninger har generelt ikke pligt til at blive registreret, men det skal den, hvis der er skattemæssige pligter. Det kan f.eks. være, hvis foreningen importerer eller eksporterer varer. Eksempler på særlige foreninger, der skal registreres, er bl.a. andelsforeninger, legater og brugsforeninger.

Når en særlig forening skal registreres, skal følgende oplyses:

• Navn og adresse
• Vedtægter og bestyrelsesliste
• Om foreningen overtager alt eller dele af aktiver fra en andens virksomhed
• Skattemæssige pligter (f.eks. moms)
• Om foreningen skal registreres for lønsumsafgift
• Regnskabsår
• Startdato

I nogle tilfælde skal foreningen muligvis også registreres for selskabsskat.

Moms, skat og regnskab i foreninger

For langt de fleste foreninger er det ikke et krav at udarbejde eller indsende et årsregnskab. Men der er undtagelser. Hvis din forening bliver momsregistreret eller driver erhvervsmæssige aktiviteter, skal der laves et regnskab for at dokumentere foreningens økonomi.

Hvornår skal en forening momsregistreres?

Foreninger skal som udgangspunkt kun momsregistreres, hvis de har en omsætning på mere end 50.000 kroner inden for en periode på 12 sammenhængende måneder. Det gælder for alle momspligtige ydelser – for eksempel salg af kaffe, sodavand eller merchandise. Medlemskontingenter er derimod ikke momspligtige og skal derfor ikke medregnes i den samlede omsætning.

Hvis din forening når momsgrænsen, betyder det, at I skal afregne moms af jeres momspligtige indtægter og føre regnskab efter gældende regler.

Sådan opretter du en forening

At starte en forening i Danmark er relativt enkelt, da der som udgangspunkt ikke er krav om registrering eller godkendelse fra myndighederne. For at oprette en forening skal I som minimum være to eller flere personer med et fælles formål, som f.eks. at fremme en bestemt sag, organisere fritidsaktiviteter eller samle interesserede om et specifikt emne.

Vedtægterne er fundamentet for foreningen

Det første skridt er at udarbejde et sæt vedtægter, der beskriver foreningens formål, medlemsvilkår og organisering. Vedtægterne fungerer som foreningens fundament og bør indeholde følgende oplysninger:

• Foreningens formål: Hvad skal foreningen hedde, og hvad er dens primære formål?
• Medlemskriterier: Hvem kan blive medlem, og hvilke rettigheder og pligter har medlemmerne?
• Bestyrelsens sammensætning og ansvar: Hvordan vælges bestyrelsen, og hvilke beføjelser har den?
• Generalforsamlingens afholdelse: Hvor ofte skal der afholdes generalforsamling, og hvilke beslutninger kan træffes her?
• Økonomi og regnskab: Hvordan håndteres foreningens økonomi, herunder kontingent og tilskud?
• Opløsning af foreningen: Hvordan opløses foreningen, og hvad sker der med eventuelle økonomiske midler?

For at sikre en demokratisk og gennemsigtig struktur anbefales det, at vedtægterne gennemgås og vedtages på en stiftende generalforsamling, hvor foreningens første medlemmer deltager. På denne generalforsamling vælges også en bestyrelse, som får ansvaret for at lede foreningen og sikre, at vedtægterne overholdes.

Du kan læse mere om vedtægter til foreninger her.

Registrering af foreningen

Selvom der ikke er krav om registrering, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt eller fordelagtigt at registrere foreningen:

• CVR-registrering hos Erhvervsstyrelsen: Hvis foreningen ønsker at indgå juridisk bindende aftaler, modtage offentlige tilskud eller oprette en bankkonto i foreningens navn, skal den registreres i CVR-registeret.
• Momsregistrering: Hvis foreningen har en årlig momspligtig omsætning over 50.000 kr., skal den registreres for moms.
• Fradragsberettiget status: Nogle foreninger, særligt velgørende eller almennyttige foreninger, kan søge om godkendelse hos SKAT, så donationer til foreningen bliver fradragsberettigede for bidragyderne.

Derudover kan det være en god idé at oprette en foreningskonto i banken, så foreningens økonomi holdes adskilt fra privatøkonomi, hvilket sikrer større gennemsigtighed og lettere regnskabsføring.

Sådan driver du en forening

For at drive en forening skal der være en klar struktur og løbende administration. En velfungerende forening sikrer engagement fra medlemmerne, overholder gældende regler og skaber de bedste rammer for at opnå foreningens formål.

Bestyrelsens ansvar

En forening ledes typisk af en bestyrelse, der har ansvar for at sikre, at foreningen fungerer efter vedtægterne og opretholder en god organisering. Bestyrelsens primære opgaver inkluderer:

• Økonomistyring: Budgettering, regnskabsføring og eventuel håndtering af medlemskontingenter eller tilskud.
• Planlægning af aktiviteter: Organisering af arrangementer, møder og øvrige initiativer, der understøtter foreningens formål.
• Medlemskommunikation: Sikring af løbende dialog med medlemmerne via nyhedsbreve, sociale medier eller fysiske møder.
• Overholdelse af lovgivning: Sørge for, at foreningen overholder relevante regler, herunder bogføringspligt, momsregler (hvis relevant) og GDPR-regler for håndtering af medlemsoplysninger.

Bestyrelsen vælges typisk på generalforsamlingen og fungerer som foreningens ledelse i den periode, der er fastlagt i vedtægterne.

Generalforsamling og medlemsinddragelse

En velfungerende forening bygger på et aktivt medlemsengagement. Mange foreninger afholder en årlig generalforsamling, hvor medlemmerne kan:

• Få indsigt i foreningens økonomi, aktiviteter og fremtidige planer.
• Stille forslag og deltage i beslutningsprocesser.
• Vælge eller genvælge bestyrelsesmedlemmer.

Foruden generalforsamlingen er det en god idé at inddrage medlemmerne løbende gennem workshops, spørgeskemaer eller sociale arrangementer, så de føler sig som en del af fællesskabet og har medindflydelse på foreningens udvikling.

Regnskab og økonomi

Økonomistyring er en vigtig del af foreningsdriften. Selvom ikke alle foreninger har regnskabspligt, anbefales det at føre et klart og gennemsigtigt regnskab. Dette er især vigtigt, hvis foreningen:

• Modtager offentlige tilskud eller fondsmidler, da det ofte kræver dokumentation for anvendelsen af midlerne.
• Har indtægter fra aktiviteter såsom salg af varer eller ydelser, hvor momsregler kan være relevante.
• Ønsker at sikre økonomisk stabilitet og muliggøre fremtidige investeringer i foreningens aktiviteter.

Foreningen bør have en separat foreningskonto for at holde økonomien adskilt fra privatøkonomi og sikre en transparent pengestrøm. Derudover kan det være en fordel at bruge et digitalt regnskabssystem, der gør bogføring og rapportering lettere.

Kommunikation og synlighed

For at opretholde et aktivt og engageret medlemskab er det vigtigt at kommunikere regelmæssigt og tydeligt. Dette kan gøres gennem:

• Nyhedsbreve eller e-mails med information om kommende arrangementer og beslutninger.
• Sociale medier og hjemmeside for at synliggøre foreningen og tiltrække nye medlemmer.
• Fysiske eller online møder for at skabe et stærkere fællesskab blandt medlemmerne.

En velfungerende forening kræver løbende engagement fra både bestyrelse og medlemmer. Ved at have en struktureret tilgang til administration, økonomi og kommunikation skaber man de bedste forudsætninger for en succesfuld foreningsdrift.

Sådan opløser du en forening

Hvis en forening ikke længere kan opretholdes, skal den opløses i overensstemmelse med vedtægterne og gældende regler. Opløsning af en forening kan skyldes flere faktorer, såsom faldende medlemstal, økonomiske udfordringer eller manglende engagement i foreningens formål.

Generalforsamling og beslutning om opløsning

Typisk kræver det en generalforsamling, hvor medlemmerne stemmer om opløsningen. Her skal det også besluttes, hvad der skal ske med det, foreningen ejer, herunder eventuelle aktiver og økonomiske midler – i mange tilfælde fastsætter vedtægterne, at disse skal doneres til en velgørende organisation eller en lignende forening.

Afvikling af foreningens forpligtelser

Inden foreningen endeligt kan opløses, skal alle økonomiske og juridiske forpligtelser afsluttes. Dette kan inkludere afvikling af gæld, opsigelse af aftaler, tilbagebetaling af tilskud og afslutning af regnskab.

Afmelding hos myndighederne

Hvis foreningen har været registreret hos myndighederne, skal den afmeldes hos relevante instanser, såsom CVR-registeret eller Skat. Når alle økonomiske forpligtelser er afviklet, betragtes foreningen som opløst.

Når alle økonomiske og juridiske forhold er afviklet, og foreningen er afmeldt fra relevante registre, betragtes den som endeligt opløst. Det kan være en god idé at opbevare dokumentation for opløsningen i en årrække, hvis der senere skulle opstå spørgsmål omkring foreningens ophør.

‍